- Du har ret til din første tid til at få undersøgt, hvad du fejler, inden for 30 dage.
- Du har også ret til, at vi bliver færdige med at undersøge dig inden for 60 dage.
- Derudover har du ret til at få startet behandling inden for 60 dage.
Hvis regionen ikke kan overholde én eller flere af fristerne på hospitalet i Region Nordjylland eller på ét af de private hospitaler, vi samarbejder med, kan du vælge at komme på privathospital (udvidet frit sygehusvalg). Du skal også have en udredningsplan.
For at du kan vælge et privathospital, skal der være en aftale mellem regionerne og privathospitalet. Og ventetiden må ikke overstige ventetiden på Region Nordjyllands hospitaler eller på ét af de private hospitaler, vi samarbejder med.
Rettigheden gælder, hvis man er henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling efter 1.1.2026.